Solgte sit livsværk: Nu kræves byggematador igen i konkurskarantæne
Kuratorerne i konkursramte TSG Group retter skarp kritik mod den tidligere ledelse, som skal i konkurskarantæne. Jesper Skovsgaard kalder kritikken "urimelig"
Opdateret kl. 13:09
Det er kun omkring et halvt år siden, at den nordjyske byggematador Jesper Skovsgaard smed tøjlerne og solgte sit livsværk TSG Group.
Den nye ejer var den midtjyske bilhandler Philip Sandborg.
Få måneder senere var TSG Group tæt på konkurs og blev forsøgt rekonstrueret.
Et par uger senere var det slut. TSG Group blev lige før jul erklæret konkurs med en ubetalt gæld, der i dag er løbet op i over en milliard kroner.
Nu retter kuratorerne i TSG Groups konkursbo - Ulla Skov og Preben Jacobsen - en skarp kritik mod Jesper Skovsgaards ledelse af den konkursramte byggekoncern.
Denne artikel er et resultat af et redaktionelt samarbejde mellem Det Nordjyske Mediehus og erhvervsmediet EjendomsWatch, hvor der i en række artikler vil blive sat fokus på Jesper Skovsgaard og hans aktiviteter.
Kuratorerne mener, at Jesper Skovsgaard har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse som medlem af ledelsen i TSG Group.
Det skal udløse en alvorlig sanktion over for den forhenværende byggematador.
Det fremgår af den seneste orientering til kreditorerne i den konkursramte byggekoncern, som Nordjyske er kommet i besiddelse af.
I deres redegørelse rejser kuratorerne på flere områder skarp kritik af Jesper Skovsgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.