Spar Nord får nyt medlem af topledelsen

Er hentet internt i bankens organisation

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Martin Kudsk Rasmussen begynder 1. april 2020 som bankdirektør og medlem af Spar Nords direktion, hvor han blandt andet får ansvaret for erhverv, forretningsudvikling og et antal af Spar Nords bankområder.

Martin Kudsk Rasmussen er 41 år og kommer fra en stilling som direktør for Storkundeområdet i Spar Nord.

Han kom til Spar Nord i 2012 i forbindelse med fusionen med SPARBANK, hvor han var bankdirektør.

- Det glæder mig, at det er lykkedes for os at finde en stærk intern kandidat med den rigtige kompetenceprofil og en dyb forståelse for Spar Nords strategi og forretningsmodel, og jeg er sikker på, at Martin i sin nye rolle vil kunne yde et stort bidrag til en fortsat positiv udvikling for banken, siger Spar Nords bestyrelsesformand Kjeld Johannesen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.