Spar Nords overskud faldt
4. kvartal af 2018 var præget af et brat fald i resultat
AALBORG: Spar Nord kommer som forventet ud af 2018 med et overskud efter skat på 920 millioner kroner svarende til en forrentning af egenkapitalen med 10,8 procent på årsbasis.
Årets overskud er syv procent lavere end i 2017.
Det skyldes, at Spar Nords overskud er styrtdykket i 4. kvartal af 2018 i forhold til det forudgående.
Faldet er på næsten 68 procent og er udløst af tab på en enkelt erhvervskunde og et kraftigt fald i kursreguleringen af værdipapirer.
Administrerende direktør i Spar Nord Lasse Nyby betegner alligevel årsresultatet som tilfredsstillende, og han hæfter sig blandt andet ved, at resultatet er opnået i en tid med fortsat vanskelige markedsvilkår i form af ekstremt lave renter.
- I 2018 oplevede vi en stærk udvikling i vores kerneforretning, hvor bank- og realkreditudlån voksede med henholdsvis seks og fem procent drevet af en bred efterspørgsel hos vores kunder samt fortsat kundetilgang. Dermed vokser vi hurtigere end markedet, og det vidner om, at vi står stærkt på banen med et godt image, tilfredse kunder og konkurrencedygtige produkter, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.