Sparekassen Vendsyssel vil ansætte op til ti akademikere

Administrerende direktør Vagn Hansen vil nemlig gerne gå forrest i landsdelen med hensyn til ansættelse af akademisk arbejdskraft.

Det gør han helt bevidst, for udover at han kan se, at sparekassen bliver styrket af at investere i højtuddannede medarbejdere, mangler landsdelen i alt for høj grad højtuddannet arbejdskraft.

- Vi håber vi på, at andre virksomheder følger efter. Det er der stort behov for, siger han.

Ideen fik han på denne måde:

- Vi lod os inspirere af artikelserien, NORDJYSKE har kørt og tænkte, at den vogn må vi noget mere med på. Både for vores skyld og også for landsdelens skyld, siger han om, at han fik ideen, da han har fulgt denne artikelserie"Kandidater i kø" - som han altså også selv blev en del af.

En serie i NORDJYSKE Stiftstidende, på nordjyske.dk og i sociale medier, om alt for mange ledige nyuddannede unge akademikere, der har svært ved at finde job i Nordjylland.

Siden efteråret 2019 har ledigheden for nyuddannede akademikere været et varmt emne i de større universitetsbyer og ikke mindst i Aalborg, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) adresserer det, som et stort økonomisk problem, for det koster i kommunekassen, at så mange akademikere nu også melder sig i ledighedskøen.

Blandt erhvervslivets egne organisationer fokuserer blandt andre DI Vendsyssel og Erhverv Norddanmark på netop dimittendledigheden. Det er stadig et varmt emne.

Sparekassen Vendsyssel, med hovedsæde i Vrå og 570 ansatte, kommer altså inden for nærmeste fremtid med stillingsopslagene.

- De højtuddannede vi ansætter, kan være nyuddannede, det kan være folk, der har været ledige i et stykke tid eller det kan være akademikere, der i forvejen er i et job.

- Det vil give op til 10 færre ledige akademikere i Vendsyssel. Det er svært at få job som akademiker her i regionen, fordi der ikke er så mange specialiserede arbejdspladser, siger Vagn Hansen.

Sparekassen har i forbindelse med ansættelserne indledt et samarbejde med Jakob Lützen, Business Relation Manager i Akademikernes A-kasse.

- Det er en god satsning, mener han om sparekassens initiativ.

Jakob Lützen er i A-kassen bindeled til samarbejdspartnere som Aalborg Universitet, til erhvervskontorerne, jobcentre og erhvervslivet.

- Vi tilbyder rådgivning og er brobyggere mellem medlemmer, og det arbejdsgiverne efterspørger, siger han.

- Vi kigger meget på, hvilken opgave der skal løses, og så kigger vi på, hvilke kompetencer vores medlemmer har. Vi har medlemmer tæt på os, og vi får en dyb indsigt i, hvad de kan. Dermed kan vi finde det rigtige match, siger Jakob Lützen.

Ansættelsen er i første omgang for ét år med mulighed for at blive fastansat i virksomheden, dog vil sparekassen tilbyde fastansættelse med det samme, hvis der er tale om ansættelse af en akademiker, der kommer fra en anden virksomhed.

- Det kan være en fordel for begge parter, at vi ser hinanden an. Er det noget, de har lyst til det her - og er det nogle, vi synes, udvikler sig rigtigt, siger Vagn Hansen og bemærker, at de højtuddannede medarbejdere kan have forskellige slags uddannelser - også nogen, man ikke lige forventer vil søge en stilling i et pengeinstitut.

- Det er selvfølgelig oplagt for os at kigge efter jurister, økonomer og revisorkandidater, men vi er sådan set åben over for alt. I og med at man har taget en akademisk uddannelse, har man bevist, at man er i stand til at sætte sig ind i svært stof.

- Om der skulle komme en antropolog eller én der har en kandidat i egyptologi eller hvad pokker det nu er, er det ikke udelukket, at man kan blive ansat hos os, hvis man har lyst. Hvis de har personligheden og viljen er det mange gange mere afgørende, end om man har den rette uddannelse, siger Vagn Hansen og tilføjer:

- Der findes mange dygtige ledere i dansk erhvervsliv, der har en akademisk uddannelse, som overhovedet ikke passer til den lederstilling, de har.

Selv er han ikke en af dem. Både han, og virksomhedens HR-direktør Lars Guldager, har begge den traditionelle pengeinstitutuddannelse.

Men uanset uddannelse vil Lars Guldager tilrettelægge et forløb for de nyansatte, så de bliver introduceret til, hvad det vil sige at drive et pengeinstitut.

- De skal føle, at de gør en forskel og er en del af virksomheden. Vi vil give dem et grundigt indblik i, hvad det vil sige at drive et pengeinstitut. Det er vigtigt, at de kender til driften og at de trives, siger Lars Guldager.

De nyansatte får deres arbejdsplads i hovedsædet i Vrå. Vagn Hansen mener, at det faktisk er en rigtig god placering.

- Det er ikke mere end en halv times kørsel fra Aalborg, Frederikshavn eller Hjørring. Der går tog til Vrå, siger Vagn Hansen, der i øvrigt mener, at det ikke bliver et problem at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

- Vi har i forvejen otte til ti medarbejdere ansat i virksomheden med en akademisk uddannelse. Og har ni ansatte fra universitetet i studiejobs. Det har vi selvfølgelig også været inspireret af, for det har vi haft ret god succes med, siger han.

Vagn Hansen ville nok ikke for år tilbage have troet, at han selv skulle gå forrest med at ansætte endnu flere højtuddannede.

- Tidligere har jeg været lidt modstander af at ansætte akademikere i vores pengeinstitut, men jeg må bare erkende, at det er blevet en nødvendighed.

For lovgivning, vejledninger, regler og store mængder af data, er blevet en del af hverdagen i et pengeinstitut.

- Går man nogle år tilbage, fandtes der stort set ikke akademikere i pengeinstitutterne. Det var allesammen nogle, der havde været i mesterlære, siger han.

- Men med alle de krav, der er kommet fra myndighederne med compliance, risikostyring, regulering og intern revision, bliver der mere behov for at have højtuddannede folk.

- Reguleringen er blevet vanvittig kompleks i forhold til, hvordan det var tidligere, siger han.

- Det er noget, der er opstået på baggrund af finanskrisen i 2008, hvor nogle pengeinstitutter opførte sig ualmindeligt dumt. Så kommer der bare sådan en reguleringsmaskine bagefter, der bliver trukket ned over alle, uanset om man har klaret sig godt eller dårligt.

- Der er derfor en masse nyt, vi skal leve op til. Det kræver, at vi har specialister til det, siger han og spår, at pengeinstitutter i fremtiden vil være bemandet halvt med akademikere halvt med pengeinstitut-uddannede i stabsfunktionerne.

- Jeg tror, at den finansielle sektor står ved en skillevej nu, hvor der for alvor bliver brug for akademikere i vores sektor, siger han.

- Det er ikke fordi, den ene gruppe af medarbejdere er dygtigere end den den anden. De kan bare noget andet, som vi har brug for. De er nørdede, de tænker på en anden måde, siger han.

Vagn Hansen er ikke i tvivl om, at det er en god investering.

- Vi ser det ikke som en omkostning. På den lange bane skulle det gerne være en god forretning for os. Men det første år vil det helt klart være en omkostning, siger han.

I 2019 havde sparekassen et overskud på over 600 millioner kroner.

- Dem vil vi gerne bruge nogle af til at investere i fremtiden både for os selv og for landsdelen.

- Vi vil også støtte op omkring landsdelen, for vi har hovedparten af vores virke her. Vi skal også leve af Vendsyssel. Så vi ser gerne, at folk der bliver uddannet her, også kan fortsætte med at bo her. Mange gange er det et problem, for hvis der er én akademiker i en familie, er der som ofte også to. Der skal også skabes plads til nogle ægtefæller, siger Vagn Hansen.