Stadig få tvangsauktioner trods lille stigning i oktober
Oktober bød på flere tvangsauktioner end i september. Niveauet er dog historisk lavt.
Antallet af boliger, der blev sendt på tvangsauktion, steg en lille smule i oktober, men ligger fortsat meget lavt.
Det viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelse over, hvor mange tvangsauktioner, der er blevet bekendtgjort den seneste måned.
Korrigerer man for sæson var der tale om 113 mod 104 i september.
Selv om det er en stigning på ni procent, så ligger antallet fortsat til den lave side, når man sammenligner med situationen for 10 år siden, hvor det månedlige gennemsnit lå over 400 boliger.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, konstaterer da også, at vi er på vej mod det laveste årlige antal tvangsauktioner i 15 år.
- Tvangsauktionerne er et af de nøgletal, som stadig står stærkt tilbage på boligmarkedet, hvor medvind ellers er vendt til modvind.
- Dog forventer vi, at boligmarkedets udfordringer også vil ramme her med flere tvangsauktioner, skriver han i en kommentar til tallene.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.