Starter du nyt job efter 1. juli? Her er 4 nedslagspunkter fra ny lov, du skal kende
Nye mindstekrav og udvidet oplysningspligt. Har du styr på, hvad din kontrakt skal rumme, hvis du bliver ansat efter den 1. juli 2023? Ellers giver vi dig hovedtrækkene her.
Hvis du starter i nyt job – eller skal ansætte nye medarbejdere – efter den 1. juli, er der kommet nye regler, som du skal være opmærksom på.
Den nye lov skal sikre, at lønmodtagere får større forudsigelighed i ansættelsen og større gennemsigtighed om deres arbejdsvilkår. Blandt andet ved at udvide arbejdsgivers pligt til at give medarbejderen oplysninger om ansættelsesforholdet.
Det sker, efter Folketinget den 11. maj 2023 vedtog en ny lov om ansættelsesbeviser, der træder i kraft den 1. juli.
Læs med herunder, hvor vi giver dig overblikket over den nye lov i fire hovedtræk.
1) Mindstekrav til arbejdsvilkår
Loven indfører som noget nyt en række mindstekrav til medarbejderes arbejdsvilkår.
Kravene medfører blandt andet, at en prøveperiode ikke kan overstige seks måneder. Er du funktionæransat, er det stadig maks. 3 måneder, der gælder.
Lønmodtagere med et arbejdsmønster, der er helt eller delvist forudsigeligt, er ikke forpligtet til at arbejde ud over de fastlagte referencetimer og -dage.
Derudover kan arbejdsgiver med den nye lov kun hindre dig i at arbejde for andre arbejdsgivere, hvis arbejdet af saglige grunde er uforeneligt med ansættelsesforholdet.
Sker der brud på mindstekravene, kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse, hvor størrelsen fastsættes af en domstol.
Loven vil gælde for alle medarbejdere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger.
Loven vil også gælde, hvis der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse.
Loven finder ikke anvendelse for medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele det danske område, og som sikrer den overordnede beskyttelse af medarbejderne.
Derudover skal medarbejdere, der er ansat før 1. juli 2023 ikke have et nyt ansættelsesbevis eller tillæg til kontrakt, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder arbejdsgiverens oplysningspligt efter den nye lov.
Dog kan medarbejdere anmode om det, hvorpå arbejdsgiver skal udlevere manglende oplysninger senest inden for otte uger efter anmodningen.
Kilde: Dansk Industri
2) Fristen for, hvornår du skal modtage din ansættelseskontrakt, bliver forkortet
Frem til den 1. juli har du haft krav på at modtage en ansættelseskontrakt senest en måned efter, du er tiltrådt på dit nye arbejde. Det ændrer sig med den nye lov.
Her skal du modtage din ansættelseskontrakt indeholdende de væsentligste oplysninger senest syv kalenderdage efter din første arbejdsdag. Visse andre oplysninger skal fortsat udleveres efter en måned.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.