Stor nordjysk bank skruer op for årets overskud
Har medvind fra låneomlægninger, nedskrivninger og kursgevinster
NORDJYLLAND: Der er positivt nyt til aktionærerne i en stor nordjysk bank, som nu for anden gang på under fire uger skruer op for forventningerne til resultatet før skat i 2019.
Jutlander Bank øger forventningen til årets overskud fra niveauet 333 til 383 millioner kroner til 360 til 395 millioner kroner.
Det er indtægter fra låneomlægninger på realkreditområdet, lavere nedskrivninger på udlån og kursgevinster på bankens aktier og obligationer, der sender det forventede overskud i vejret.
Banken opskrev senest sine forventninger 28. juni som følge af salget af 75 procent af aktierne i Sparinvest til Nykredit, som giver Jutlander Bank en gevinst på omkring 83 millioner kroner.
Jutlander Banks halvårsrapport offentliggøres som planlagt 19. august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.