Bygge‑ og anlægsbranche

Store firmaer sender ansatte ind og ud af corona-lukkede nordjyske kommuner

Byggefirmaer følger ikke anbefaling for nedlukkede kommuner, skriver Fagbladet 3F

Byggefirmaer sender sine ansatte ind og ud af nedlukkede kommer - stik mod regeringens opfordring. Arkivfoto: Colourbox
Byggefirmaer sender sine ansatte ind og ud af nedlukkede kommer - stik mod regeringens opfordring. Arkivfoto: Colourbox

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:24

NORDJYLLAND: Da myndighederne iværksatte nedlukning af syv kommuner i Nordjylland, var det for at beskytte folkesundheden og undgå spredning af den muterede corona-virus fra mink til mennesker.

Men en række byggevirksomheder, heriblandt nogle af landets største entreprenører, sender fortsat deres håndværkere ind og ud af de lukkede kommuner i strid med myndighedernes opfordring.

Det skriver Fagbladet 3F.

Det drejer sig blandt andet om virksomhederne Aarsleff, Züblin, Gunnar Nielsen og HMC Byg & Anlæg.

3F's lokalafdelinger har modtaget mange henvendelser om virksomheder, der ikke retter sig efter myndighedernes anbefaling, men medarbejderne vil ikke stå frem af frygt for at blive fyret.

Fra "rød zone" til København

Blandt arbejdsgiverne er der forskellige årsager til, at man har valgt at bede sine folk om at krydse de lukkede kommunegrænser og dermed overtræde de gældende corona-anbefalinger.

- Vi har sendt 35-40 mand fra den røde zone i Nordjylland til København, hvor de arbejder på forskellige byggepladser. Det har vi gjort for at kunne efterleve presset fra vores kunder og undgå dagsbøder på vores byggesager, siger direktør Henrik Christensen, HMC Byg & Anlæg A/S i Løgstør i nedlukkede Vesthimmerlands Kommune.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden