Under 1. verdenskrig var det de såkaldte ”gullaschbaroner”, som tjente styrtende på at sælge gullasch af ringe kvalitet til de sultne soldater ved fronten. Og hvis rigdom blev mødt med bitterhed og misundelse hos dem, som mente, at man ikke skulle profitere på krigens ulykke.

Nu har coronapandemien skabt en ny gruppe ”gullaschbaroner.” Kreative købmænd, som i pandemiens mørke greb chancen, løb en risiko – og nu indkasserer den helt store gevinst.

Midt i det verdensomspændende virusudbrud så en række danske virksomheder mulighederne i at coronateste danskerne og ikke mindst forsyne dem med værnemidler.

Se blot virksomheden Ramcon, der leverer laboratorieudstyr til behandling af pcr-test, og som løftede sin indtjening fra 7 millioner kroner til 317 millioner kroner.

Eller handelsfirmaet Ronald, der normalt sælger smykker og nips, men som udnyttede eksplosionen i efterspørgslen på mundbind, visirer, handsker og håndsprit. Det indbragte over 200 millioner kroner i overskud.

For ikke at glemme erhvervsmanden Ole Damm, der otte år i træk havde sat penge til. Lige indtil han omlagde sin forretning fra at sælge tøj til at udvikle forskellige slags coronaværnemidler.

Så tikkede der 60 millioner kroner ind på kontoen.

Overskud af den kaliber ville få de fleste virksomhedsejere til at løbe rundt med armene over hovedet. Bare ikke disse. For når pengene tjenes på andres ulykke, træder man varsomt og udtaler sig forsigtigt.

Særligt i et land, hvor det i forvejen er ildeset at tjene mange penge.

Folkedomstolen er hurtig til at stemple de nyrige virksomhedsejere som grådige gribbe, der udnyttede coronakrisen til egen vinding. Enhedslisten gik så langt som at foreslå en ny, midlertidig ”coronaskat”, der skal omfordele penge fra krisens store ”vindere” til de mange ”tabere”.

Hold op. Husk, at virksomhederne har været med til at løfte en afgørende samfundsopgave. En opgave, som det offentlige på ingen måde kunne have løftet selv.

Uden virksomhedernes hurtige hjælp var coronakrisen blevet langt værre - og ikke mindst dyrere – for dansk økonomi. Derfor bør vi takke de kreative købmænd. Og tage ved lære af dem.

At omstille hele sin forretning under en global pandemi kræver mod. En mand som Ole Damm satte både privatøkonomien og firmaets midler i spil for det, han selv kalder ”et ringe dækningsbidrag holdt op mod risiko og ansvar.”

Med andre ord: Det var risikabelt at satse hele butikken på coronaværnemidler. Men Ole Damm turde satse stort – og vandt stort. Hvad er der galt i det?

I modsætning til krigstidens gullaschbaroner – der blandede kødet med sener, knogler, brusk og det, der var værre – har coronakrisens købmænd ikke brugt lyssky og tvivlsomme metoder.

De udviste handlekraft, da vi som coronaramt samfund havde mest brug for det. At de til slut tjente en god skilling på det, er dem vel undt.

Tak for indsatsen.