Erhverv

Teaterchef fik kæmpe mavepuster: Så blev arbejdshandskerne taget på

Himmerlands Teater var i 2018 truet af lukning, men teaterchef Susanne Sangill og hendes medarbejdere kæmpede for overlevelse og fik massiv opbakning fra nær og fjern.

Jens Otto Barsøe

Journalist

09. maj 2023 kl. 06:36

Der er ikke to arbejdsdage, der er ens, men de kan alligevel godt minde ret meget om hinanden. En gang imellem kommer der dog en dag, som af den ene eller anden grund ridser sig ind i hukommelsen. Det er sådan en de medvirkende fortæller om i serien, "En arbejdsdag jeg aldrig glemmer".

Kort om Susanne Sangill

Susanne Sangill er teaterchef og har siden 2002 været tilknyttet Himmerlands Teater. Hun var selv var en af til initiativtagerne til, at teatret blev en realitet. Susanne er født i Kongens Lyngby, er opvokset i Gug og i Ishøj Landsby og bor i dag i Skørping.

Hun er egentlig uddannet som tilskærer i herre- og damegarderobe men har været, hvad hun selv kalder, i mesterlære i teaterbranchen, siden hun var 18 år. Hun startede som regissør, men har primært siden arbejdet som skuespiller og instruktør. Når hun ikke er på teatret, underviser hun i argentinsk tango sammen med sin mand, kører mountainbike og vil i det hele taget gerne ud og opleve så meget som muligt.

1.september 2018

Jeg var på mit kontor, og i løbet af morgenen blev jeg ringet op af Joan Kamstrup, der er kulturchef i Mariagerfjord Kommune. Det første hun sagde var, at jeg hellere måtte sætte mig ned. Joan fortalte, at kommunen skulle spare ret meget i forbindelse med udligningsreformen, og at Himmerlands Teater var kommet på dagsordenen til lukning.

Det var en kæmpe mavepuster, og efter samtalen sad jeg helt forstenet og tænkte hvad nu? Mine medarbejdere kom ind på kontoret, og jeg måtte forklare dem situationen. En af dem brød nærmest grædende sammen. Vedkommende havde lige købt hus i Hobro-området på grund af jobbet på teatret.

Vi kiggede hinanden og spurgte, hvad skal vi gøre? Skal vi gå hjem? Skal vi rydde op? Er der nogen, som gider og tømme skraldespanden? Det var der ikke. Så vi drak noget kaffe og spurgte hinanden, hvordan kommer vi videre herfra?