skatteunddragelse

Tidligere dansk topchef i Swedbank tiltales i hvidvasksag

Birgitte Bonnesen er tiltalt for at have givet vildledende oplysninger i sag om hvidvask i Swedbank.

SWEDEN-SWEDBANK-BANK-FRAUD-CORRUPTION
SWEDEN-SWEDBANK-BANK-FRAUD-CORRUPTION Janerik Henriksson/Ritzau Scanpix

Det svenske bagmandspoliti har rejst tiltale mod bankens tidligere topchef, danskeren Birgitte Bonnesen, i en sag om hvidvask i bankens estiske filial.

Hun er tiltalt for groft bedrageri og en sekundær påstand om grov markedsmanipulation, som skal have kostet penge for aktionærerne i Swedbank.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Ifølge anklagen skal hun forsætligt eller groft uagtsomt have givet vildledende oplysninger om bankens foranstaltninger til at forebygge hvidvask i Estland.

Oplysningerne gav ifølge tiltalen et forkert indtryk af, at Swedbank ikke havde eller havde haft problemer med sit værn mod at beskytte banken mod hvidvask i perioden 2007-2018.

Der er tale om oplysninger givet 23.-24. oktober 2018 og 29. januar 2019 samt 20. februar 2019.

Birgitte Bonnesen blev fyret i 2019 i forlængelse af sagen. Hun havde været administrerende direktør fra 2016, men arbejdet i banken siden 1987.

Swedbank fik for to år siden en bøde på fire milliarder svenske kroner af landets finanstilsyn.

Der var for dårlig kontrol med at beskytte banken mod hvidvask i sine afdelinger i netop Baltikum, lød det.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden