Erhverv

Trump mødes formentlig med Putin i Saudi-Arabien

Den amerikanske præsident siger, at mødet med Putin også involverer den saudiske kronprins.

Selv om den russiske præsident har inviteret USA's præsident, Donald Trump, på besøg i Moskva, så bliver det sandsynligvis ikke der, at de to ledere kommer til at mødes.

Det fortæller Trump ifølge Reuters på et pressemøde i Det Hvide Hus, da han bliver spurgt ind til telefonsamtalen mellem de to, der foregik torsdag og varede omkring halvanden time.

Præsidenten siger samtidig, at den saudiarabiske kronprins også er involveret i mødet.

Mødet mellem de to statsledere kommer formentlig til at dreje sig om, hvordan krigen i Ukraine kan få en ende.

Og Trump er ret tydelig omkring sit syn på de ukrainske krav til en fredsaftale, der blandt andet handler om ret til at blive medlem af forsvarsalliancen Nato.

Han forventer, at der snart bliver indgået våbenhvile, og han gør det klart, at Ukraine heller ikke skal forvente at få de territorier tilbage, som russerne allerede besatte i 2014.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden