økonomi, erhvervsliv og finans

Udgifterne til skattevæsenet sætter rekord i 2022

Prisen for skatteforvaltningen i Danmark ventes at blive på næsten 10 milliarder kroner 2022.

Udgifterne til skattevæsnet stiger til nye rekordhøjder i 2022. Derudover er omkostningerne de seneste fem år steget væsentligt mere end de indtægter, der lander i statskassen i form af skatter og afgifter.

Det skriver JP Finans.

I december blev finansloven for 2022 vedtaget. Det betyder, at prisen for skatteforvaltningen i Danmark i 2022 ventes at blive på 9,9 milliarder kroner.

Det er en stigning på 50 procent på fem år.

De seneste år har Folketinget øget bevillingerne voldsomt i et forsøg på at genoprette både skattevæsenet og danskernes tillid hertil, skriver mediet.

Dog advarer professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen imod at tro, at problemerne forsvinder, bare fordi pengene bliver flere og flere.

- Vi har i dag et skattevæsen, som er væsentligt dyrere end det, vi havde i udgangspunktet, men problemerne er stadig ikke løst.

- Der er sket fremskridt, men det er værd at stoppe op og spørge, om man skal se på, om der er andre mere grundlæggende ting på spil, siger han til JP Finans.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden