USA skabte færre job end forventet i december
Jobvæksten i USA for december skuffede, mener cheføkonomi. Mangel på arbejdskraft bremser væksten, lyder det.
Der blev skabt 199.000 nye job USA i december, viser det såkaldte kongetal.
Det er betydeligt færre end forventet, skriver nyhedsbureauet AFP. Forventningen var cirka 400.000 nye job.
Tallet giver en indikation på økonomiens udvikling i USA. Arbejdsløsheden er faldet fra 4,6 til 3,9 procent.
USA er verdens største økonomi og Danmarks største eksportmarked.
Blandt andet derfor bliver udviklingen i USA's økonomi fulgt tæt, fordi det smitter af på, hvordan det går i resten af verden.
Jobvæksten i USA i december er skuffende. Det mener Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Der er masser af ledige stillinger i USA, men mange amerikanske lønmodtagere er ikke længere en del af arbejdsstyrken.
- Derfor er der mangel på arbejdskraft i USA. Nogen har frivilligt forladt arbejdsmarkedet, mens andre som følge af langtidsledighed kan have mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet, forklarer han i en skriftlig kommentar.
Han tilføjer, at den store mangel på arbejdskraft i USA bremser væksten.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.