Erhverv

Vendsyssel FF afslører nyt samarbejde: - Jeg glæder mig utroligt meget

Med støtte fra Sydbank Fonden bliver loungen i Vendsyssel FF i det nye år til Sydbank Loungen

Med støtte fra Sydbank Fonden bliver loungen i Vendsyssel FF i det nye år til Sydbank Loungen til glæde for erhvervslivet og lokalsamfundet. På billedet ses direktør for Vendsyssel FF Lars Glinvad (tv.) og områdedirektør i Sydbank Claus Starbæk.
Med støtte fra Sydbank Fonden bliver loungen i Vendsyssel FF i det nye år til Sydbank Loungen til glæde for erhvervslivet og lokalsamfundet. På billedet ses direktør for Vendsyssel FF Lars Glinvad (tv.) og områdedirektør i Sydbank Claus Starbæk. Foto: Vendsyssel FF

HJØRRING: Med støtte fra Sydbank Fonden bliver loungen i Vendsyssel FF i det nye år til Sydbank Loungen.

- Vendsyssel FF nyder godt af et stærkt samarbejde med både lokalsamfund og erhvervsliv. Viljen til at bidrage er stor i Vendsyssel - der er et stærkt fællesskab omkring klubben, og den fungerer som samlingspunkt i Vendsyssel. Glæden rækker derfor ud til mange, når Vendsyssel FF byder gæster inden for i Sydbank Loungen, siger direktør for Vendsyssel FF, Lars Glinvad.

I Sydbank Nordjylland ønsker man at bidrage til at styrke erhvervslivet i Nordjylland igennem øget tilstedeværelse og ved at støtte op om gode fællesskaber og ambitioner for fremtiden.

Vigtigt og naturligt

- Vi finder det både vigtigt og naturligt for os at støtte op om det fællesskab og det samlingssted, som Vendsyssel FF udgør for erhvervslivet og ikke mindst lokalsamfundet i Vendsyssel. Sydbank er Danmarks Erhvervsbank og derfor er det med stor glæde, at vi løfter sløret for et stærkt samarbejde i det nordjyske med gode oplevelser, relationer og ambitioner i højsædet, siger områdedirektør i Sydbank, Claus Starbæk. 

Hos Vendsyssel FF er de naturligt nok glade for Sydbanks beslutning om at støtte op om klubben. 

- Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med Sydbank omkring Sydbank Loungen, som forhåbentligt giver et solidt afkast på begge sider. I Sydbank Loungen har vi mulighed for at møde nogle af alle dem, som bakker op om Vendsyssel FF, siger Lars Glinvad.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden