Erhvervsskoler klar til at hjælpe ledige
Efteruddannelse til dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:31
NORDJYLLAND: Ledige, der falder ud af dagpengesystemet her i årets første halvdel, kan få tilbud om efteruddannelse og dermed bedre jobmuligheder, og det står blandt andre erhvervsskolerne i Vendsyssel parate til, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
- Vi har indtil videre lavet uddannelsesplaner for omkring 60 ledige, og der kan godt blive tale om at hjælpe 600-800 alene i Vendsyssel, oplyser uddannelseschef Henrik Nielsen fra EUC Nord.
Han erkender, at langt flere bør få lavet disse uddannelsesplaner og komme i gang med et kursus for at gøre brug af muligheden for uddannelse i 26 uger.
- Men jeg tror de mennesker, som er faldet ud af dagpengesystemet har mange andre ting at tænke på og har svært ved at se uddannelse som en mulighed lige nu. Men det er altid en god idé at bygge oven på ens kompetancer, og man har som ledig ret at uddanne sig og få uddannelsesstøtten, det vedtog regeringen før jul.
Tilbuddet om efteruddannelse af udfaldstruede ledige sker i regi af VEU-center Nord, som er et samarbejde mellem skoler, der tilbyder voksenundervisning og efteruddannelse i syv af de nordjyske kommuner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.