Pædofili

Erkendte over 100 sexovergreb

67-årig mand erkendte straks, da politiet henvendte sig

Der falder dom om en uge. Arkivfoto:
Der falder dom om en uge. Arkivfoto:

Opdateret kl. 18:56

THY-HANNÆS: En 67-årig mand forklarede uden omsvøb for dommeren, hvordan han i begyndelsen af 2001 lod sine lyster tage overhånd over for en dengang 11-årig plejesøn.

Sagen tog sin begyndelse i januar 2013, hvor den nu 24-årige tidligere plejesøn forklarede til Thisted Kommune, at han var blevet misbrugt seksuelt fra 2001 og til en gang i 2006 af sin plejefar.

Da Thisted Politi konfronterede den 67-årige med krænkelserne, gik han til bekendelse med det samme.

Ifølge sigtelserne havde han i gennemsnit hver 14. dag forgrebet sig på plejesønnen, når han skulle i seng, og det lykkedes åbenbart at holde det skjult for familien.

Han fortalte, at han godt var klar over, at det var galt, men kunne ikke styre trangen.

Den 67-årige forklarede også til dommeren, at han siden 2006, hvor han var i søgelyset hos politiet i en anden sag, fik stoppet sin trang.

Dommeren afsiger først dom om en uge, men fortalte til den 67-årige, at der helt sikkert bliver et krav om sex­ologisk behandling.

Anklageren kræver et til halvandet års fængsel.

Derudover er der også krav om 50.000 kroner i tort­erstatning til den 24-årige.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden