Et flyvende mareridt
Passagerer ombord på Jet Airways-fly fra Delhi til London måtte udholde seks timer med lækkende toiletter
LONDON: En otte timers flyvetur fra Delhi til London må have føltes noget længere for passagererne ombord. To timer inde i flyveturen med Jet Airways, begyndte gangene at flyde med ildelugtende væske, som kom fra toiletterne i flyet.
Passagererne, der også omfattede to familier med spædbørn, blev tvunget til at udholde lugten i de resterende seks timer af turen, mens flypersonalet brugte luftfriskere og strøg aviser på gangarealet til at suge væsken. Det skriver DailyMail.
Se billeder fra flyveturen her
Den 27-årig kvindelig passager, Amrita Jaurre, fortalte efter landingen til MailOnline Travel: - Efter to timers flyvetur begyndte flere passagerer at bemærke vandet, der kom sivende fra toiletterne. Vi sagde det til stewardesserne, men de ignorerede det en rum tid, indtil gangene bogstavelig talt flød med tis-lugtende væske.
Passagererne måtte bruge, hvad de havde af tørklæder og tøj til at dække næse og mund, mens flypersonalet forsøgte at redde situationen.
- Men til sidst var flypersonalet ved at brække sig, når de åbnede toiletdørene, så man kan jo kun forestille sig, hvordan de har set ud. De gjorde derfor ikke mere for at forhindre vandet i at løbe, sagde Amrita Jaurre.
Flyselskab beklager
En talsperson for Jet Airways siger til MailONline Travel, at Jet Airways beklager alle former for ubehag, som passagerer ombord på flyet må have oplevet. Flyselskabet siger desuden, at det kun var håndvaskene, og ikke også toiletterne, der oversvømmede flyet på turen fra Delhi til London.
Amrita Jaurre har siden klaget til flyselskabet, og er blevet tilbudt en bonus næste gang, hun flyver med selskabet. - Men det har jeg ikke tænkt mig nogensinde at gøre igen. Efter turen blev jeg syg med mavesmerter og en næse-hals infektion, og jeg var sygemeldt i en uge. Ingen bør nogensinde sidde i de modbydelige forhold i et fly.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.