Et hårdt kræftforløb

- Jeg fik så en tid hos en ørelæge, der tog en prøve af knuden som han sendte til undersøgelse.

Ørelægen ringede mig op torsdag aften 16. november 2016. Min kone, Dorthe, der netop stod og skulle holde sin 70 års fødselsdag, og jeg var straks klar over, at det var alvorligt, når lægen ringede om aftenen. Ja, det ser ikke så godt ud sagde lægen, og spurgte, om jeg kunne komme hurtigt.

- Jeg mødte så ind på Aalborg Universitetshospital mandag. Jeg kom straks under kræftpakken, da der var fundet kræft i min ørespytkirtel. De var meget ærlige og spurgte, om jeg var forberedt mentalt på det, der nu skulle sættes i gang. Nej, det syntes jeg ikke helt, jeg var. Men det skulle gå hurtigt med fjernelse af knuden, beretter Preben Stiller.

- Jeg blev sendt i scanning og der blev foretaget flere forskellige undersøgelser. Det viste sig desværre, at der blev konstateret spredning til et par ryghvirvler. Der var heldigvis ingen spredning til de indre organer.

Jeg skulle jo straks behandles for den kræft, der blev fundet i ørespytkirtlen, men på grund af spredningen og adskillige undersøgelser, gik der længere tid end først beregnet. Jeg blev opereret for knuden i ørespytkirtlen 22. december 2016.

- De havde fortalt, at de kunne komme til at beskadige selve facialnerven, der går ned til munden. Ved at beskadige denne facialnerve, ville munden komme til at hænge, da det er den nerve, der styrer bevægelserne i siden af ansigtet. Der var også risiko for, at jeg ikke ville kunne lukke mit højre øje selv, så det kunne blive nødvendigt under operationen helt at lukke dette øje. Men det gik heldigvis ikke så galt. Jeg kan lukke mit øje, og der er ikke meget at se ved munden.

Ny behandling

30. december var jeg så til samtale på ambulatoriet for øre, næse og hals. Min kone, Dorthe, var med ved alle samtaler. Lægen fortalte under denne samtale, at de ikke havde kunnet fjerne det hele. Dorthe og jeg fik besked på at gå en lille tur på en times tid og tale om det. Jeg skulle tage stilling til, om jeg ville være med til de behandlinger, der ville følge nu.

Vi satte os ud i bilen. Vi var begge chokerede over alt det her, og ringede til svigersønnen, der selv havde været igennem et kræftforløb, for at dele det med ham og høre, hvad han ville råde til. Rådet var, at vi skulle følge alle de anvisninger de rådede til på sygehuset.

Strålebehandling

- Vi blev så sendt over på onkologisk afdeling. Her foreslog de strålebehandling. Det tog jeg imod, trods forudsigelserne om at det ville blive en meget barsk tid og et hårdt forløb.

- Grunden til at de kunne tilbyde så hård en behandling som de gjorde, begrundedes med at jeg var i så god fysisk form og havde en stærk krop, så de forventede jeg ville kunne klare det.

- Da der jo var fundet spredning i to ryghvirvler, blev jeg 6. januar inden strålebehandlingen blev sat i gang, sendt til ortopædkirurg, der scannede ryggen. Det viste sig, at to ryghvirvler som kræften havde bredt sig til, stadig var stærke, så der skulle ikke foretages noget endnu. De ville så senere tage stilling. Man kan komme cement i ryggen, så den bliver stærkere.

- Man kan ikke give kemokur og strålebehandle på samme tid, blev der først som fremmest iværksat strålebehandling. Strålebehandlingen kom i gang mandag 10. januar. Vi var et par dage forinden til samtale, og der blev lavet en maske til brug under strålebehandlingerne.

- Strålebehandlingen skulle foretages hver eneste hverdag 34 gange. Jeg fik nu en fast kontaktperson i forbindelse med opstart af behandlingen. Da følte vi begge, der kom stabilitet.

- Vi havde jo været rundt til mange og forskellige steder og afdelinger. Men det var en betryggelse, at få et fast holdepunkt med en sundhedsfaglig kontaktperson Kirsten Lindbøg Marlov. Hun har fulgt os i alt. Samtaler hver torsdag efter stråling. Hun kom og tog imod mig hver gang jeg kom derud. Jeg skulle vejes jævnligt, da det er vigtigt, man ikke taber sig under forløbet. Der skal være noget modstandskraft. Det at der står en og tager imod hver gang, og giver sig den nødvendige tid, er guld værd.

Opbakning

Dorthe var med under hele forløbet.

- Jeg var også med i kontrolrummet, og fik set hvordan alt forgår, fortæller Dorte.

- Vores kontaktperson Kirsten var også med i alt. Hun gav gode råd om alt, hvad der blev stillet spørgsmål til. Og vi har aldrig oplevet ventetid. Vi har selv kørt til Aalborg, og er altid kommet ind til tiden.

- Behandlingen har hver gang taget et kvarter, og så hjem igen. Der er god stemning på stråleafdelingen. Stråling bliver foretaget i kælderen, i det nye medicinerhus på Hobrovej. Jeg har altid sørget for at være klar når jeg skulle behandles, fortæller Preben Stiller. Det er en behandling, der skal gives meget nøjagtigt og er målrettet den enkelte person. Masken er skruet fast i underlaget, og holder hovedet fuldstændig på plads, så strålerne rammer præcis hvor de skal.

- Blodprøver skulle der tages hver tirsdag. Det bestiller man jo tid til over nettet i dag, så det var ikke noget problem., bemærker Preben Stiller.

Den sidste strålebehandling fik Preben Stiller i fredags, og ser nu frem til lidt ro og fred for al det sygehusvæsen, og de hårde behandlinger.

BjørneBanden

- Der har været flere ting, der har betydet rigtigt meget for mig under forløbet her. BjørneBanden fra BI meldte sig hurtigt på banen. Kan vi komme og køre med dig Preben? De skal have så stor tak og megen ros. De har været til uvurderlig hjælp. Dorthe kunne begynde at gøre andre ting også, og det betød meget i hverdagen.

Preben Stiller sov ikke godt om natten i starten. Men det er ikke længere et problem.

- Jeg er meget træt oveni alle de hårde behandlinger, fortæller Preben Stiller. Nu skal vi først derud igen til en samtale om 14 dage. Men derefter vil der gå et halvt år, før vi får at vide, om det har virket som det skulle, og om kræften i ørespytskirtlen nu er væk. Undervejs i forløbet har der været en scanning som skulle vise, om kroppen nu også kunne holde til behandlingen. Men det har været positivt. Kræften sidder i knoglerne i ryggen, men det er ikke alarmerende lige nu. Ørespytkirtlen var det, der var behandlingskrævende lige nu med det samme.

Preben kunne deltage i datteren Charlottes 50 års fødselsdag i Faaborg til ud på natten på Fåborgfjord Hotel.

- Jeg var meget træt efterfølgende, men jeg var glad for at kunne deltage. Datteren var selvfølgelig meget glad for at far kunne deltage. Det var den bedste gave, hun kunne få. Festen var en uge før strålebehandlingen er nu slut.

Preben fortæller, at der på den side af ansigtet der er blevet strålebehandlet, ikke længere er skægvækst. Nu barberer jeg mig kun på venstre side af ansigtet.

Bivirkninger

- Jeg syntes, det er hårdt at opleve de bivirkninger, der følger med. Der er meget mundtørhed. Jeg vågner om natten eller morgenen og er helt tør i munden. Jeg hoster rigtigt meget slim op, og maden smager mig slet ikke. For at få noget næring laver jeg min egen proteindrik, som jeg får om morgenen. Krydderfedt laves med andefedt, og kartoffelmosen bliver tilsat godt med smør og piskefløde, for at få fedtstoffer og næring nok. Brødet skal tygges nogle ekstra gange. Stærk mad dur slet ikke, så bliver jeg dårlig. Kaffen erstattes gerne med en cappuccino.

- Varm Kakao med både is og flødeskum er også en af de ting jeg holder meget af. Alt er selvfølgelig hjemmelavet. - Jeg er jo slagter uddannet, men har gennem mange år med egen forretning, lavet mad til selskaber og andet. Så selvfølgelig er det hjemmelavet. Jeg elsker at lave mad.

Uanset hvordan det ser ud, har Preben Stiller et standardsvar, når han bliver spurgt "hvordan har du det?". "Jeg har det da godt" siger Preben Stiller hver gang.

For år tilbage var Preben Stiller blevet lammet af en nervebetændelse, der hedder Guillain-barrés. Han sad i kørestol, og når personalet på sygehuset spurgte til Preben Stiller, var svaret selvfølgelig "jeg har det da godt. Kan jeg ikke hjælpe med at lave maden?".

Ny undersøgelse

9. maj skal Preben Stiller atter undersøges for spredning. Der vil fortsat være kontroller og opfølgninger. Det bliver i Frederikshavn 9. maj.

Preben Stiller er selv helt overbevist om, at han kommer sig over dette her. Han føler ikke kroppen er syg, og er fuld af mod på fremtiden.

- Vi vil ikke sidde og vente på resultaterne, men leve videre og få noget godt ud af vores dage sammen, fortæller Dorthe og Preben Stiller.

- Vi vil sælge vores sommerhus og rejse og gøre andre ting. Der er jo uanset hvordan man ser på det meget arbejde med et sommerhus. Vi vil prioriter vores tid på en anden måde nu fremover.

- Det der har været af afgørende betydning for mig under hele dette forløb, foruden Dorte selvfølgelig, har været de dejlige mennesker fra bl.a. Bjørne-Banden. Per, Christian, Finn, Keld, Peter Klok, Torben og Poul Christian som har kørt med mig og hygget efter hjemkomsten. Og så selvfølgelig Dorte, som altid har været med de vigtige dage og til samtaler.

- Der har været mange besøgende, så der er blevet brygget meget kaffe i det her hus, fortæller både Preben og Dorte Stiller.

Familien har selvfølgelig været af stor betydning. Vi har tre børn tilsammen. Dorthes to piger bor i byen, mens Prebens datter jo bor i Fåborg.

- Vi har været lidt bekymrede for at inddrage børnebørnene for meget, da Dortes svigersøn selv har været ramt af kræft, og da var de meget bekymrede. Skulle de nu være bekymrede for farfar også. Det nænner vi ikke. Alle pigerne har været en stor hjælp på det mere rådgivende og professionelle plan. Det har selvfølgelig været svært for Prebens datter, Charlotte, at være så lang væk fra sin far under dette forløb. Hun er jo fars pige, som Prebens siger.

- Vi har jo en stor familie, og alle har været meget hjælpsomme. Jeg har 9 søskende, fortæller Preben, og Dorthe har tre søskende. Så vi er tit mange omkring bordet, når der er lejligheder til at samles. Og det er der tit.

Åben om sygdommen

Preben Stiller har under hele forløbet været meget åben om sygdommen. Til gymnastik og på Preben Stillers madlavningshold samt i BjørneBanden, har Preben Stiller fra starten fortalt hvad der var med ham, og alle har kunnet stille spørgsmål og samtale med Preben Stiller om sygdommen.

- Det betyder meget med den åbenhed. Jeg var ved at mistede modet i starten. Jeg blev jo sendt rundt i systemet til alle mulige forskellige undersøgelser og samtaler. Og jeg fik jo at vide fra starten, at der skulle gøres noget hurtigt. Det kom jo ikke til at ske. Det tog længere tid end de havde håbet på. Men det skyldtes jo, at de fandt det i ryggen også.

- Jeg er fortrøstningsfuld nu. Vi skal videre. Jeg håber bivirkningerne snart fortager sig lidt, så jeg kan komme til at smage maden igen. Jeg er jo temmelig forbrændt på strålingsstedet. Det skal smøres godt med creme. Slimhinderne er irriterede og der er meget slimdannelse.

- Synkebesvær gør så også, at jeg skal tygge min mad ekstra grundigt. Min smagssans er ændret væsentligt og mundtørheden er generende. Der er rødmen og irritation af huden på det behandlede område, og lidt hæshed er der også. Men de fleste af disse bivirkninger vil nu efter endt behandling gradvis aftage, og forhåbentlig vil nogle af dem forsvinde helt.

- Vi deltager begge i Stafet For Livet. Stafetten afholdes i samarbejde med Borger9700, hvor både Preben og Dorthe Stiller laver et stort stykke arbejde i Borger9700kultur.

- Da jeg fortalte Preben, at fightere som han jo er en af, vil blive særligt forkælede under stafetten, ville han glæde sig til det. Preben er jo en af BjørneBandens medlemmer, og Dorthe en af Fruerne. Både BjørneBande og Fruerne er tilmeldt som hold, så de er begge at finde på disse hold under Stafetten. Og vi glæder os til at forkæle Preben.

For Dorthe har dette her jo også betydet meget. Dorthe er en rigtig kreativ og dygtig kunstner, som vi kender fra udstillinger flere steder fra som Huset Hasseris, Gymnasiet og mange flere. Hvad det har betydet for Dortes kunst, vil blive fortalt i en senere artikel.