Et halvt sekund fra en NM-medalje
Thisteds Karoline Sørensen opnåede en fjerdeplads som sit bedste resultat ved de nordiske mesterskaber på Island
Opdateret kl. 13:25
ISLAND: Karoline Sørensen fra Thisted Svømmeklub var 52 hundrededele af et sekund fra en bronzemedalje ved weekendens nordiske juniormesterskaber på Island.
Det var i favoritdisciplinen 200 meter rygcrawl, hvor hun ved de danske mesterskaber svømme i tiden to minutter og 14,20 sekunder, hvilket gav udtagelsen til NM. På Island sikrede hun sig en plads i finalen med tiden 2.18,36 i det indledende løb. I finalen forbedrede hun tiden til 2.15,28, mens danske Liva Palmund tog bronzemedaljen i tiden 2.14,76.
- Havde hun svømmet op til sin personlige rekord, havde hun fået bronze, men hun svømmede et helt fantastisk løb ved de danske mesterskaber, så det er fuldstændig godkendt med en fjerdeplads, siger Thisted Svømmeklubs cheftræner Søren Rasmussen.
Karoline Sørensen deltog også i 50 og 100 meter rygcrawl ved mesterskaberne. På 100 meter distancen blev hun diskvalificeret. Disciplinen 50 meter rygcrawl var en åben klasse, hvor der også deltog ældre svømmere. Her var Karoline Sørensen var tæt på sin personlige rekord og fik en tiendeplads i de indledende løb og dermed ikke en plads i finalen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.