Heste

Et hestligt uheld

Men FRKs Dennis Fisker fik 1. plads i Norge trods panikløb

Dennis Fisker - på førsteplads trods panikentré i opvarmningshallen. Arkivfoto
Dennis Fisker - på førsteplads trods panikentré i opvarmningshallen. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Rideklubs berider, Dennis Fisker, kom på førstepladsen i dressurklassen Intermediare I ved et stort stævne, AEG - Arctic Equestrian Games - i Drammen, Norge, trods en uheldig optakt.

Netmediet Ridehesten.com beretter, at da Dennis ville skridte ind i opvarmningshallen med sin vallak, Mirage Højris, den første dag blev hesten urolig i en snæver mellemgang. Den trådte tilbage, så den fik det det ene bagben i en affaldsspand. Derefter gik der panik i hesten, som galopperede ind i opvarmningshallen - stadig med skraldespanden om benet.

- Mirage var noget stresset over den oplevelse, så jeg turde ikke trykke til ham i galopprogrammet, fortæller Dennis Fisker til Ridehesten.com.

Men det hjalp, at hans hestepasser, Henriette Andersen, tog sig kærligt af den 11-årige vallak og gik rundt med ham på stævnepladsen , så han faldt til ro inden de følgende dages konkurrence.

Gå til relaterede emner

Forsiden