Et langt liv sammen
Karl og Frida Hundahl er 98 og 99 år, men ægteparret bor stadig i eget hjem i Tilsted
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:39
THISTED: De har delt deres liv med hinanden i mere end 75 år. Karl og Frida Hundahl er begge tæt på de 100 år, men de nyder stadig at bo i det hus i Tilsted, som de selv fik bygget i 1976.
Til september fylder Frida Hundahl 100 år, og Karl Hundahl fylder 99 år i oktober.
Parret kunne sidste år fejre deres atombryllup. Det blev der dog ikke gjort en hel masse ud af, da datteren Käte og hendes mand Anders, begge Mikkelsen, samme dag kunne fejre guldbryllup. Det blev holdt på Hotel Limfjorden i Thisted, idet Käte Mikkelsen håbede, at forældrene også kunne deltage. Det rakte deres kræfter dog ikke til.
Med hjælp fra hjemmeplejen går det dog fint med at bo i eget hjem stadigvæk. Frida har sin faste plads ved vinduet i stuen, hvor hun sidder og følger med i livet udenfor.
- Jeg nyder udsigten og kigger på fuglene på foderbrættet. Vejr og vind kan jeg også følge med i. Jeg har altid været så glad ved haven, fortæller hun.
Parret er taknemmelige for, at de fortsat har hinanden og kan bo i deres eget hjem.
- Det har været mellem os som mellem de fleste. Det er klart, at vi kan blive uenige. Så går vi og surer lidt på hinanden. Men kære venner, det regner vi ikke for noget. Så er det lige godt bagefter, fortæller Frida Hundahl.
De to blev gift 26. juni 1937. I mange år drev de smedeforretning i Ø. Vandet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.