Et rigtigt hundeliv fyldt med kærlighed
Hundesalon i Kaas har 35-års jubilæum
KAAS: Pjevs bliver utålmodig og rykker lidt med hovedet. Han slikker sig om munden og brummer lidt under pelsen.
- Du skal lige være lidt samarbejdsvillig. Ellers kommer det ikke til at se godt ud.
Mona Hansen tager hunden kærligt om snuden og ser på den. Sådan som hun har gjort i de sidste 35 år i hundesalonen i Kaas.
Hundene har ændret sig på 245 hundeår. Men siden 80’ernes puddel-boom til 10’ernes minihunde har Monas omgang med de firbenede ikke rykket sig en Chihuahua.
Siden hun for 45 år siden blev kom i lære, vidste hun, at det skulle blive hendes liv og levevej. Hendes far ville helst have, at hun blev sygeplejersker, men sådan blev det ikke. Mona Hansen kommer fra en meget ”dyreglad” familie.
Nej Mona havde ikke troet, at hun stadigt ville stå med saksen i hånden. Men hun står her endnu. Hundene er ikke så store, som de var en gang, dem kan hun ikke tumle med mere, siger hun, og timerne ved bordet trækker også større og større veksler på ryggen. Men gang i butikken. Det er der.
- I øjeblikket er der to måneders ventetid, fortæller hun.
- Jeg må sige nej til mange af de turister der kommer forbi.
Og dem er der en del af. Mange, især tyskere, bruger ferietiden på lige at få hunden smukkeseret.
15. august klokken 13 er der reception for at fejre de 35 år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.