Et skud tilbage i bøssen
Pandrup-bokseren Frederik Jensen missede OL-kvalifikation i Europa
SAMSUN: Pandrup-bokseren Frederik Lundgaard Jensen sunder sig i Tyrkiet i disse dage, efter han onsdag måtte sande, at det ikke lykkedes at skaffe en billet til sommeren OL i Rio ved kvalifikationsturneringen i Tyrkiet.
I kvartfinalen ved turneringen, hvor top tre får en billet til OL, tabte nordjyden til den fjerdeseedede ukrainer Mykola Butsenko efter en tæt kamp, efter Frederik Jensen havde besejret den serbiske bokser i sin første kamp ved stævnet.
- Selvfølgelig er det en skuffelse, siger den danske eliteansvarlige og daglige træner i Pandrup Bokseklub Thomas Kyø.
- Det var en ret tæt kamp, men det er fortjent, at ukraineren får den. Den ene dommer havde 30-25 til ukraineren, og det var helt væk, men de andre dommerstemmer, kan vi acceptere, siger Thomas Kyø.
Dermed har nordjyden nu kun en chance tilbage for at sikre sig en plads ved legene i Brasilien, og det er den verdensomspændende kvalifikationsturnering i Aserbajdsjan i juni. I den turnering er der fem pladser på spil, men samtidig kan alle boksere, der endnu ikke har sikret sig en plads ved OL, deltage, og dermed kan der blive mange om buddet. Alligevel er det ved det stævne, Thomas Kyø hele tiden har sat sin lid til, at Frederik Jensen skulle sikre sig billetten.
- Der er jo en masse af de slemme drenge, der ikke deltager, fordi de allerede har kvalificeret sig. Når man kigger på listen over navne, der allerede er med i Rio, så bliver man glad, for så skal Frederik i hvert fald ikke møde dem. Så det er der, han har den største chance, siger elitechefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.