Epilepsi

EU snupper kørekort fra chauffører

Nye krav til erhvervschauffører med epilepsi bringer flere nordjyske chauffører i klemme

Lastbilchauffører som er i medicinsk behandling for epilepsi kan ikke få fornyet deres kørekort efter de nye EU-regler. Foto: Scanpix
Lastbilchauffører som er i medicinsk behandling for epilepsi kan ikke få fornyet deres kørekort efter de nye EU-regler. Foto: Scanpix Scanpix Denmark

NORDJYLLAND: 28-årige Jacob Sørensen fra Arden står til at miste sit erhvervskørekort og dermed jobbet som chauffør i et stort vognmandsfirma, efter at det nye kørekortdirektiv fra EU trådte i kraft ved årsskiftet, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Jacob Sørensen lider af epilepsi, men er i medicinsk behandling og har ikke mærket noget til sygdommen i syv år. Hidtil har han blot skulle dokumentere en gang om året at han ikke har haft anfald og at han er i behandling, for at få fornyet sit kørekort.

Medicinfri i ti år

De nye regler kræver imidlertid at chaufførerne hverken har haft anfald eller fået medicin mod anfald de seneste ti år.

- Jeg ønsker ikke at være til fare for andre mennesker, men jeg er under lægekontrol, så der er i mine øjne mindre risiko for at jeg laver ulykker, end så mange andre, siger Jacob Sørensen, der mener afslaget er givet på en urimelig baggrund,
Chaufførernes fagforening 3F har nu klaget over afslaget der er givet til Jacob Sørensen og en anden chauffør - den pågældende har ikke haft et anfald i 19 år.

Mulighed for dispensation

- Det er helt urimeligt at de danske myndigheder tolker EU-reglerne så restriktivt. mener Arne Nielsen, formand for transportgruppen i 3F Aalborg, og peger på at reglerne åbner mulighed for individuel vurdering.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til fortolkningen af kørekortdirektivet fra Embedslægerne i Nordjylland eller Sundhedsstyrelsen, hvor de ansvarlige på området er på ferie.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden