EU-støtte fortsætter
Dog må Nordjylland regne med, at tilskuddet fra EU’s strukturfonde de næste syv år bliver lavere end hidtil
NORDJYLLAND: Også de næste syv år kan Nordjylland se frem til en betragtelig støtte fra EU’s strukturfonde.
Den danske regering var parat til at droppe støtten for at få rabat på EU-medlemskabet. Men i det EU-budget for 2014-2020, som Europa-Parlamentet til efteråret ventes at godkende, er der fortsat lagt op til, at Nordjylland kan få penge til blandt andet erhvervsudvikling.
Dog bliver beløbet mindre end nu. I øjeblikket får landsdelen ca. 115 mio. kr. årligt. Et skøn går på, at beløbet de næste syv år kan blive omkring 90 mio. kr. pr. år.
Men det er ifølge afdelingschef Henning Christensen, Region Nordjylland, ”langt bedre end frygtet”.
Det nordjyske medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen (S), glæder sig over, at Nordjylland fortsat kan få EU-støtte, men forsvarer omvendt også, at beløbet reduceres:
- Uanset hvilke udfordringer Nordjylland indiskutabelt står overfor, er der andre regioner især i EU’s nye medlemslande, der virkelig har det svært, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.