Euronics Hadsund har åbnet DAO pakkeshop
Når du handler på nettet, kan du vælge, at DAO skal levere din pakke dagen efter. Så hænger pakken på døren, når du vågner. Eller du kan hente den i nærmeste Pakkeshop. Den finder du hos Euronics i Hadsund.
DAO er måske bedst kendt som dem, der leverer morgenavisen. Men de leverer også meget andet, blandt andet pakken med det, du har købt på nettet. Når du handler på nettet, kan du typisk vælge mellem forskellige firmaer til at levere dine pakker. Og når du vælger DAO, bliver pakken leveret morgenen efter - sammen med morgenavisen.
Eller du kan hente den i nærmeste DAO Pakkeshop. Den finder du hos Euronics i Hadsund.
Indehaver af Euronics i Hadsund, Per Jensen fortæller:
- Der manglede en DAO Pakkeshop i Hadsund, og det så vi som en åben mulighed. Vi kontaktede DAO, og nu har vi et nemt og enkelt system til pakkerne, som bare fungerer. Og vi har haft handler, der er direkte relateret til pakkeshoppen. Vi er meget glade for at være blevet DAO Pakkeshop og kan kun anbefale det til andre - det er virkelig et enkelt, positivt tiltag, der får kundernes opmærksomhed.
Når man vælger DAO som leverandør af sin pakke, får man pakken dagen efter, man har bestilt den på nettet. Og hvis den ikke kan leveres på adressen - måske er opgangen aflåst, eller hunden løs - så kan man i stedet hente den i en DAO Pakkeshop. DAO har Pakkeshops jævnt fordelt over hele Danmark, og nu har de altså også en i Hadsund.
- Det er vigtigt for os, at vores kunder oplever, at det er nemt at få deres pakker. Og det gør de, når pakken hænger på døren dagen efter - eller når de kan hente den i nærmeste Pakkeshop. Derfor er vi glade for samarbejdet med Euronics, så vores kunder i Hadsund også altid kan få deres pakker dagen efter, siger John Romedahl, CEO hos DAO.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.