Evig kærlighed: Fjordternepar bliver sammen hele livet

Selv hvis projekt baby mislykkes, vender mange fugle trofast tilbage til den samme parter i næste ynglesæson, viser en ny undersøgelse. Det skriver Videnskab.dk.

I undersøgelsen har forskerne gennem 17 år fulgt de samme fjordterner, og projektet har givet dem et unikt indblik i fuglenes parforhold og familieliv.

- Når først fjordternerne har valgt sig en mage, vender de tilbage til den samme mage år efter år. Den gængse teori siger, at de gør det, fordi det øger chancen for at få succes med at yngle. Men vores resultater modsiger teorien, fortæller Fernando Colchero, som er en af forfatterne til den nye undersøgelse og lektor ved Max Planck Odense Center og Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Hvert forår kommer flere hundrede fjordternepar til Danmark for at yngle. Både hannen og hunnen er med til at udruge æggene, finde føde og opfostre ungerne.

Med et menneskeligt øre kan det lyde romantisk, at fjordternerne på denne måde hjælper hinanden med børnepasningen og forbliver sammen med deres første ’ungdomskærlighed’ gennem hele livet.

Men blandt biologer bliver fjordternernes familieliv imidlertid ikke forklaret med romantik og følelser. Det handler derimod om reproduktion og overlevelse - spørgsmålet er altså, hvilken form for pardannelse der bedst kan betale sig for fjordternerne, hvis de skal sikre sig mest muligt afkom og videregivelse af deres egne gener.

- Når man skal forklare, hvorfor nogle dyr lever i monogame parforhold, siger den almindelige teori, at de gør det, fordi det betaler sig i det lange løb. De behøver ikke bruge tid og energi på at lede efter en ny mage, hver eneste gang det er yngletid, og herudover er der også en ide om, at parret opbygger en erfaring sammen og bliver bedre til at indsamle føde, finde en rede og opfostre ungerne, forklarer Fernando Colchero.

Hvis den gængse teori holdt stik, ville forskerne altså forvente, at fugle, der trofast danner par med det samme individ år efter år, havde større succes med at formere sig, end fugle i parforhold præget af sidespring og skilsmisser.

Men til forskernes overraskelse fandt de ud af, at fjordterner, som troligt holdt sig til den samme partner, ikke fik flere unger end fjordterner med skiftende partnere.

- Vi kunne ikke se, at det forbedrede fjordternernes formeringssucces at holde sig til den samme mage. Selv hvis de ikke fik unger et år, vendte nogle fugle stadig tilbage til den samme partner næste sæson. Det modsiger teorien om, hvorfor dyr lever monogamt, fortæller Fernando Colchero til Videnskab.dk.