Skolevæsen

Evigt krav om at være til stede

Thorsted Friskole har eksisteret i 140 år, og det bliver fejret af mange generationer

- Den her skole er her kun, fordi der hver eneste dag er mennesker, der har holdt hånden under den, lyder det fra Mads Madsen, nuværende skoleleder - og tidligere elev på Thorsted Friskole. Foto: Peter Mørk
- Den her skole er her kun, fordi der hver eneste dag er mennesker, der har holdt hånden under den, lyder det fra Mads Madsen, nuværende skoleleder - og tidligere elev på Thorsted Friskole. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THORSTED: - 140 år - det er immervæk noget. Jeg kan ikke komme på andre ord end ærefrygt. Den her skole er her kun, fordi der hver eneste dag er mennesker, der holder hånden under den. De søjler, der bærer skolen, kan smuldre på en eftermiddag, hvis vi ikke kærer os om den.

Mads Madsen holder en lille tale for de mange mennesker, unge, børn og gamle, der er kommet for at fejre, at Thorsted Friskole i år har 140 års historie bag sig.

Barndommens land

33-årige Mads Madsen er i år trådt til som skoleleder på Thorsted Friskole, men skolen er barndommens land. Her var han selv elev fra 1986 til 1995.

- Jeg kan ikke trække en enkelt oplevelse frem, men jeg tænker med stor glæde på, at det hele hang sammen. Man fik rigtig meget lov til det, man selv magtede, fortæller han.

Mads Madsen er en af dem, der har bidraget til skolens jubilæumsskrift, ”I den frie tankes tjeneste”, og her kommer han også ind på begrebet tålmodighed:

”Denne skole har oplevet mange børn med vanskeligheder, der har overkommet dem og er kommet flot videre. Vi har ikke som mål, at alle skal følge samme tempo. Hvad der ikke nås i de tidlige skoleår, det kan man sagtens indhente senere”.

Livsmod

Mads Madsen understreger, at færdigheder kun er en lille del af den bagage, som børn tager med sig fra skolegangen i Thorsted.

- Vi gør os enormt meget umage for at tage børnene alvorligt og vise dem de muligheder, de har i livet og give dem livsmod.

I jubilæumsskriftet er der også små indlæg fra tidligere elever om, hvad Thorsted Friskole har betydet for dem.

- Det, der springer mest i øjnene, er lysten til at lære, lyder det eksempelvis fra Kristian Johannes Kirk, der studerer anvendt filosofi.

- Dagligdagen var fyldt med eventyr, og hver dag var ny, skriver Line Kjellerup.

Det levende ord, fortællingen, sang og Danmarkshistorie var og er kendetegnende for Thorsted Friskole.

- Det var det grundtvigske, der fik os til at vælge skolen, fortæller Dorte Gravesen fra Brund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden