Musik

F.S. Orlonn spiller på Knivholt

CD-aktuelle frederikshavner spiller ved Rock i Frederikshavn

F.S. Orlonns nye foto på cd. Ii juni kan han opleves live på Knivholt
F.S. Orlonns nye foto på cd. Ii juni kan han opleves live på Knivholt

FREDERIKSHAVN: Frederikshavneren FS Orlonn er første navn på DMH Scenen i den store lade, og folkene bag Rock i Frederikshavn og Det Musiske Hus lover at flere spændende navne er på vej til Rock i Frederikshavn, der finder sted på gårdspladen og i den store lade på Knivholt 8. juni.

- Vi har simpelthen besluttet, at vi vender koncertpladsen 180 grader, så den store scene kommer til at stå i den modsatte ende af gårdspladsen, fortæller Casper Høgsted mens han peger mod vest.

- Det betyder at vi kan udnytte den store lade og arealet mellem den store lade og den lille lade meget bedre”.

- Det betyder samtidigt, at vi i samarbejde med Det Musiske Hus og Arena Nord præsenterer musik i den store lade. Flere kan sikkert huske, at vi tidligere har haft en lille scene, hvor mindre navne og up-coming bands har spillet, mens den store scene rigges til. Det har vi mulighed for at gøre igen i år,” fortsætter Casper Høgsted. ”Og vi kan med stolthed allerede præsentere det første navn på DMH-scenen i den store lade: Frederikshavneren FS Orlonn.

FS Orlonn er pladeaktuel albummet Ever Since Eve, og anmelderne står i kø med roser. BT’s musikanmelder Steffen Jungersen indleder sin anmeldelse: Ja, så har man sgu’ hørt det med: en nordjysk sangskriver og et band, hvis sange og musik stilistisk peger direkte mod amerikanske feinschmeckere som Little Feat, Eagles og The Doobie Brothers.

Steffen Jungersen giver Orlonn-albummet fire ud af seks stjerner.

- Flere navne offentliggøres de kommende måneder, men vi kan afsløre at flere af navnene bliver en forsmag på vores efterårsprogram i Det Musiske Hus og Maskinhallen, udtaler Kasper Bonde, musikchef i Det Musiske Hus om det nye tiltag.

- Vi håber, at når Rock i Frederikshavn gæsterne oplever artisterne på DMH Scenen, så får de lyst til at genopleve dem til efteråret”.

Årets Rock i Frederikshavn lørdag den 8. juni byder på: Mads Langer, Sanne Salomonsen, Big Fat Snake, Nabiha, Kato & Friends og Østre Gasværk … og nu også FS Orlonn.

Billetter kan købes på www.arenanord.billetten.dk – eller i Jyske Banks afdelinger i Nordjylland eller Anthon i Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden