Detailhandel

Få dine kvitteringer på telefonen

Nyt initiativ skal gøre det lettere at holde styr på kvitteringerne

Den nye service kan gøre indkøbsturen en anelse mere behagelig. Arkivfoto: Scanpix
Den nye service kan gøre indkøbsturen en anelse mere behagelig. Arkivfoto: Scanpix Scanpix Denmark

DANMARK: Fremover vil kunder i alle Dansk Supermarkeds butikker kunne få kvitteringer digitalt, så de bliver lettere at holde styr på og ikke ender deres dage i vaskemaskinen.

Den store dagligvarekoncern har således netop indgået et samarbejde med firmaet kvittering.dk, der vil gøre det muligt for kunder i Bilka, Føtex, Salling, Starbucks og Netto at modtage alle kvitteringer digitalt.

Servicen er allerede i gang hos de fire førstnævnte, mens Netto vil følge efter inden for det næste par måneder.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde den her service til vores kunder. Vi håber, det vil være en god hjælp, at kunderne ikke længere risikerer at smide en vigtig kvittering væk, siger Kristine Fibæk Salmonsen, digital projektleder hos Dansk Supermarked.

Når kunden har tilmeldt sig den nye service på nettet, vil alle kvitteringer til det tilknyttede kreditkort kunne findes online og via en app til smartphone og tablet. Der er også mulighed for at indscanne gamle papirboner, så alle kvitteringer kan samles på ét sted.

/BLM/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden