Få lakeret tænderne istedet for at blive boret
Hvis du har et hul, kan du undgå tandlægens bor
DANMARK: Der er godt nyt for de personer, der er bange for at gå til tandlægen, fordi det gør ondt at få repareret huller i tænderne.
De kan nemlig få lakeret tænderne istedet for at få boret i dem. Det skriver alive.dk.
Et forskningsprojekt har vist, at lak kan behandle huller i tænderne.
- Omkring 25 procent af alle de huller, som får en fyldning i dag, vil i fremtiden kunne behandles ved hjælp af plastforseglinger. Resultaterne kan på sigt blive et kvantespring for tandsundheden, hvis de fører til ændrede behandlingsformer, vurderer Azam Bakhshandeh, adjunkt, tandlæge og ph.d. på Tandlægeskolen i København, der står bag undersøgelsen sammen med lektor og tandlæge Vibeke Qvist.
Stopper udvikling af huller
Lakken kan stoppe udviklingen af caries i tænderne, og ifølge forskerne havde hullerne kun udviklet sig i 10 procent af tilfældene inden for to-tre år. Det skyldes, at lakeringen både forhindrer hullerne i at blive større og reparerer det syge væv, skriver alive.dk.
Tandlæge og adjunkt på Tandlægeskolen i København, Esben Øzhayat, bruger lak som et alternativ til boret, og han har gode erfaringer.
- Lakering er mere skånsomt for patienten, fordi man ikke skal bore, og behandlingen tager også kortere tid. Patienterne spørger mig tit, om der er nogle ulemper, for de tror næsten, det er for godt til at være sandt, siger Esben Øzhayat til alive.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.