Får i frisørstolen
28 får på Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg fik studset forårsfrisuren
MOSBJERG: Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg havde onsdag besøg af professionel fåreklipper Bent Lykkegaard Nielsen, for at museets 28 får kunne få deres årlige klipning.
Børn og voksne var inviteret med helt ind i stalden for at se Bent Lykkegaard Nielsens kærlige, men håndfaste klipning af dyrene. De allerede skaldede får fulgte også med på sidelinjen, når deres venner en efter en kom i frisørstolen.
- Fårene kommer ikke til at fryse, de nyder at blive klippet, forsikrer naturvejlederen ved museet, Jakob Kofoed.
Han forklarer, at fårenes fedtlag holder dem varme og altså slet ikke ulden.