Dyr

Fåreflok bidt ihjel af ulv

Allerede i 2011 var en ulv tilsyneladende på spil i det sydlige Thy, fremgår det nu af nye oplysninger

En ulv har formentlig været på spil allerede i 2011, mener vildtkonsulent i Naturstyrelsen Thy. Arkivfoto
En ulv har formentlig været på spil allerede i 2011, mener vildtkonsulent i Naturstyrelsen Thy. Arkivfoto

THY: En fåreflok på en ejendom i Sydthy blev i sensommeren 2011 bidt ihjel. Og angriberen var med stor sandsynlighed ulven, der senere er blevet fundet død i Naturpark Thy.

Det skriver DR Midt og Vest.

Naturstyrelsen i Thy har således tre ret sikre observationer på, at noget helt ekstraordinært var på spil, længe inden Thy-ulven blev fotograferet i slutningen af 2012, skriver hjemmesiden.

To af de tre observationer har ikke været offentliggjort tidligere.

Meget voldsomt

Om fåreklokken i Sydthy, der blev bidt ihjel, siger vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Thy, Tommy Hansen til DR Midt og Vest:

- Det virkede meget voldsomt. Blandt andet var der en stor vædder, der var bidt ihjel. Det undrede man sig over på det her tidspunkt.

Senere så en tandlæge et ulvelignende dyr. Han ville dog ikke fortælle om sine observationer, fordi han var bange for at blive til grin.

På det tidspunkt havde ingen nemlig set en vildtlevende ulv i Danmark i flere hundrede år.

Medarbejder så ulv

En af Naturstyrelsen Thys egne medarbejdere så også - kort før episoden med de dræbte får i Sydthy - også hvad, han mener, var en ulv.

Så det er altså formentlig ikke kun på Harrild Hede mellem Ikast og Brande, der er bidt får ihjel af en ulv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden