Flyulykker

Faarup slap heldigt fra voldsomt styrt

Skiløberen Christoffer Faarup fra Hobro Skiklub kan se tilbage på nogle turbulente dage og et voldsomt styrt i Super G ved de åbne norske mesterskaber i alpint skiløb på Hafjell ved Lillehammer.

Christoffer Faarup drønnede igennem de to første sikkerhedshegn og blev hængende i det tredje, da han kom ud for et voldsomt styrt i Super G ved de åbne norske mesterskaber.
Arkivfoto: Peter Langkilde
Christoffer Faarup drønnede igennem de to første sikkerhedshegn og blev hængende i det tredje, da han kom ud for et voldsomt styrt i Super G ved de åbne norske mesterskaber. Arkivfoto: Peter Langkilde

19-årige Christoffer Faarup, der er alpin Danmarksmester, imponerede i styrtløb, og slap uden alvorlige mén fra et spektakulært styrt i Super G-konkurrencen, hvor han drønede igennem de to første sikkerhedshegn for så at blive hængende i det tredje. - Det var nogle vilde dage på Hafjell, lyder det fra Christoffer Faarup. - Når jeg kører op til mit bedste, er topløberne inden for rækkevidde. Men jeg blev også mindet om, at styrtløb og Super G i allerhøjeste grad er sport med høj risiko. Jeg lavede et vanvittigt styrt i Super G, men slap heldigvis fra det uden konsekvenser, lyder det fra Christoffer Faarup. De åbne norske mesterskaber bød på to styrtløbskonkurrencer. I den ene lavede Hobro-skiløberen en fejl og blev prompte tidsmæssigt straffet. I det andet kørte Christoffer Faarup til gengæld ind på en 11. plads blot 1,3 sekund efter verdensstjernen, Aksel Lund Svindal, der få dage tidligere vandt den samlede World Cup 2012 i Super G. I den to-strengede Super G-konkurrence viste Hobro-skiløberen så, at han er lavet af et specielt stof. I den første ramte Christoffer Faarup et hul i banen skævt, hvorefter hans ene ski røg af. Han lavede en salto direkte ind i banens sikkerhedshegn og fortsatte igennem de to første hegn men blev hængende i det tredje. Alligevel var han i stand til at rejse sig, skubbe den voldsomme oplevelse væk for efterfølgende at køre sig ind en tid blot 1,9 sekund efter Aksel Lund Svindal i den efterfølgende Super G-konkurrence. Christoffer Faarup skulle efter planen så deltage i de åbne svenske mesterskaber i denne uge. Høje temperaturer i Åre har dog kastet aflysninger af konkurrencerne i styrtløb og Super G af sig, så Hobro-skiløberen bliver hjemme i Lillehammer i Norge for at følge undervisningen på NTG.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden