Fællessang med Skagen Viseklub

Skagen Viseklubs Husorkester havde taget imod Vendelbocentrets Venners invitation til at lede fællessangen i lørdags. Foto: Niels Helver
Skagen Viseklubs Husorkester havde taget imod Vendelbocentrets Venners invitation til at lede fællessangen i lørdags. Foto: Niels Helver Niels Helver

Vendelbocentrets Venner havde i lørdags arrangeret en festlig eftermiddag for de ældre og deres pårørende med fællessang sammen med Skagen Viseklubs Husorkester.

Efter formanden for Vennerne, Willy Schneider, havde budt velkommen til et par fornøjelige timer, lagde Skagen Viseklubs Husorkester straks ud med en række sange, som alle kunne synge med på.

Efter en god halv times tid blev der serveret kaffe og nybagte vafler med is og syltetøj. Der var tid til hyggeligt samvær, inden Skagen Viseklub begyndte deres anden afdeling af fællessangen.

Indimellem kunne beboerne og deres gæster beundre og købe hjemmelavet julepynt i form af nisser, juleklip, julehjerter og mange andre ting. Overskud fra salget går til arrangementer på Vendelbocentret.

- Vi har et meget stort aktivitetsprogram hele året til glæde for beboerne, og det er dejligt, at der er så mange frivillige, der bakker op om aktiviteterne, fortæller Willy Schneider, mens han gik rundt og hyggede om de ældre.

I løbet af måneden og i december sker der noget nyt hver eneste uge, der er banko, stort afdansningsbal tirsdag den 29. november, aftensang ved Sigrid, Channe, Musse og Vagn, der bindes adventskranse, der er gudstjeneste samt meget andet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden