Retspleje

Fængsel til kvinde i underslæbssag

Tidligere bogholder på Vrå varmeværk blev fredag idømt to og et halvt års fængsel ved Retten i Hjørring

Så er der sat punktum i underslæbssagen fra Vrå Varmeværk.Arkivfoto: Kurt Bering
Så er der sat punktum i underslæbssagen fra Vrå Varmeværk.Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:34

VRÅ: Fredag eftermiddag faldt der dom i underslæbssagen fra Vrå Varmeværk, hvor en tidligere bogholder har lænset varmeværkets konti for næsten fem millioner kroner.

Den 49-årige kvinde blev idømt to og et halvt års ubetinget fængsel i retten i Hjørring, hvor sagen kørte som en tilståelsessag.

Kvinden var tiltalt for underslæb af særlig grov beskaffenhed.

I en periode på syv år - fra 2005 til 2012 - har hun tilegnet sig nøjagtig 4.856.975,80 kroner uretmæssigt.

Pengene blev overført til egen konto, til konti tilhørende hendes mands firma eller til betaling af egne eller ægtefællens regninger.

Varmeværkets cirka 1100 forbrugere kunne i øvrigt ånde lettet op, da varmeværket indgik et forlig i sommeren 2012, der betød, at den tidligere revisors (BDO) forsikringsselskab dækkede værkets tab i forbindelse med underslæbet.

Dommen betyder også erstatningskrav på 5.150.000 kr. til revisionsselskabet og dettes forsikringsselskab.

Bogholderen har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden