Narkokriminalitet

Fængslet for at have amfetamin

Tre mænd havde mere end et halvt kilo at det narkotiske stof klar til videresalg

Arkivfoto
Arkivfoto Peter Broen

AALBORG: Tre mænd i henholdsvis 30’erne og 40’erne er ved et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg blevet fængslet i fire uger.

Det oplyser anklagerfuldmægtig Jesper Sønderup, Nordjyllands Politi.

De tre er alle sigtet for at have været i besiddelse af over et halvt kilo amfetamin - helt præcist 613 gram.

- Den ene af de tre kunne erkende at have været i besiddelse af amfetaminen med videresalg for øje. De to andre nægtede sig skyldige i sigtelserne, men dommeren mente, at der var så tungtvejende beviser, at de alle tre blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Jesper Sønderup.

Grundlovsforhøret blev afviklet for lukkede døre, og anklageren kan derfor ikke referere de tres forklaringer.

Forsiden