Sydthy

Fængslet for mindst 10 indbrud

Et tip førte frem til en 52-årig mand i Sydthy, hvor der var tyvekoster for omkring 160.000 kroner

Tyvekoster fra mindst 10 forskellige indbrud i huse og sommerhuse blev fundet på en adresse i Ydby mandag eftermiddag.Arkivfoto
Tyvekoster fra mindst 10 forskellige indbrud i huse og sommerhuse blev fundet på en adresse i Ydby mandag eftermiddag.Arkivfoto Foto Kim Dahl Hansen

Opdateret 07. april 2016 kl. 13:23

SYDTHY: En 52-årig mand fra Ydby blev tirsdag i et grundlovsforhør fængslet i tre uger sigtet for mindst 10 forskellige indbrud i det sydlige Thy.

Et tip førte politiet på sporet af den 52-årige og ved en ransagning på hans adresse i Ydby fandt politiet tyvekoster til en værdi af omkring 160.000 kroner.

- Vi vurderer, at han muligvis står bag mindst 30 indbrud mere, siger politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi, men det skal den videre efterforskning vise.

Den 52-årige, der er kendt af politiet i forvejen blev anholdt og sigtet mandag eftermiddag.

Gå til relaterede emner

Forsiden