Færdselskontrol: Syv påvirkede bilister røg i nettet
I alt 37 overtrædelser af færdselsloven blev noteret under en seks timer lang kontrol
NORDJYLLAND: Der røg seks spritbilister og en enkelt bilist, der var påvirket af narkotika, i nettet, da færdselsafdelingen ved Nordjyllands Politi fredag eftermiddag og aften rykkede ud for at kontrollere bilister. Det oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Kontrollen var rettet mod den østlige og sydlige del af politikredsen med fokus på Mariagerfjord Kommune. Ikke fordi politiet mistænker bilister på de kanter for at være specielt lovløse, men fordi en fredag eftermiddag og aften kan der være god grund til at rette opmærksomheden mod for eksempel sommerhusområder, siger Per Jørgensen.
Udover de påvirkede bilister fangede kontrollen også to bilister, der kørte, selv om de var frakendt kørekortet, én bilist der kørte rundt i en bil, der sad et sæt stjålne nummerplader på og så 27 "andre" færdselsforseelser - der kan være at køre uden sele.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.