Færgen sejler igen
Lille uheld satte en stopper for sejladsen til Egholm
Opdateret kl. 16:24
AALBORG: Egholmfærgen sejler igen efter nogle timers stop.
Ved 9-tiden blev sejladsen indstillet, da færgen fik skubbet slisken ud af hak i færgelejet på Egholm.
Slisken er delt, som færgen anduver med klappen, og den sidder normalt fast i beslagene via et kædetræk.
Med en rendegraver lykkedes det i eftermiddag at få trukket slisken på plads igen.
Arbejdet måtte dog afvente, at både vind og strøm var aftaget.
Vinteren har indtil videre vist, at den ny færge har nogle udfordringer, når det både blæser fra øst, og strømmen i fjorden samtidig er østgående.
På grund af færgens størrelse er den meget mere vindfølsom end den gamle færge, og risikoen er, at færgen kan blive presset væk fra færgelejet og imod en stensætning, som beskytter mod is.
Netop på grund af østgående strøm og vind måtte færgen for nylig gå i ly på Aalborg-siden og var ude af stand til at sejle et døgns tid.
Lige nu er der heller ingen reservefærge til rådighed. Den gamle Egholmfærge er på et længere og tiltrængt værftsophold.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.