Færre benytter folkekirkerne
Messefald findes i Løkken Storpastorat. Når en afløser-præst holder gudstjenesten i Vittrup og Børglum kirker, kommer der ingen kirkegængere.
Derfor har menighedsrådet i Børglum i samarbejde med provst Lars-Erich Stephansen fået lov til at undlade at holde gudstjeneste i de to kirker én søndag om måneden. Nr. Lyngby Kirke i nærheden har fået afslag på en gennemgribende renovering - også fordi for få benytter kirken. Her er der ofte messefald, så kun de ansatte møder op.