Hospitaler

Færre får infektioner på lokalt sygehus

Antallet af patienter, der bliver ramt af en infektion på Sygehus Thy-Mors, bliver mindre og mindre

Arkivfoto
Arkivfoto

THISTED: Det lokale sygehus i Thisted, Sygehus Thy-Mors har efterhånden fået has på det meste af det, der i uheldige tilfælde gør patienter endnu mere syge, mens de er indlagt.

Alene siden 2010 er antallet af patienter, som bliver ramt af en infektion på Sygehus Thy-Mors, reduceret til en tredjedel af, hvad det var for tre år siden.

For tre år siden blev ni ud 100 patienter ramt af en infektion, mens de var indlagt i Thisted.

I dag er det færre end tre patienter ud af 100.

- Vi er meget fokuseret og vedholdende, når det handler om hygiejne. Og så reagerer vi hurtigt, hvis vi finder ud af, at der er noget, som vi kan gøre bedre, forklarer Dorte Mayann Hansen, der er leder af projekt Patientsikkert Sygehus, som sygehuset i det sydvestlige hjørne af Region Nordjylland deltager i sammen med to-tre andre af landets hospitaler.

Hun mener, at nøglen til sygehusets succes med at få reduceret infektionerne netop skyldes fokus, vedholdenhed og kort vej fra tanke til handling.

- I og med, at vi er med i projekt Patientsikkert Sygehus, er det inde under huden på alle ansatte, og vi hele tiden skal gøre vores yderste og oven i købet forsøge at gøre det endnu bedre, siger Dorte Mayann Hansen.

På Sygehus Thy-Mors inddrages både patienter og pårørende i bekæmpelsen af infektioner.

- Vi ser da gerne, at pårørende vasker hænder, så vi ikke får ført smitte ind på sygehuset udefra. Vi har faktisk planer om at opsætte flere automater til spritning af hænderne beregnet til de pårørende. Det er alt sammen med til at mindske risikoen for infektioner, påpeger Dorte Mayann Hansen.

Fokus på hygiejne

Netop i denne tid er der fokus på hygiejnen og kontrollen med den på de nordjyske sygehuse.

På baggrund af en redegørelse fra regionens afdeling for Sundhed, Plan og Kvalitet om status for de nordjyske sygehuse, presser regionspolitikerne Rikke Karlsson (DF) og Per Larsen (K) på for at få vedtaget en procedure, der kan forbedre hygiejnen og dermed mindske risikoen for infektioner.

Rikke Karlsson er blandt andet varm fortaler for, at de foretages systematiske analyser af, hvor meget organisk materiale, der eksempelvis findes på operationslejer. Det er det skidt, der ikke kan ses med det blotte øje.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden