Pengeinstitut

Færre kursgevinster rammer Spar Nords indtægter

Overskuddet i årets første tre måneder er på niveau med sidste års

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Spar Nord melder for 1. kvartal 2018 om et resultat efter skat på 311 millioner kroner svarende til en egenkapitalforrentning på 15 procent på årsbasis.

Resultatet er på niveau med 1. kvartal 2017 og betegnes af bankens ledelse som "tilfredsstillende".

Regnskabet er positivt påvirket af en ekstraordinær kursgevinst på 74 millioner kroner på Spar Nords ejerandel i BI Holding A/S (BankInvest).

Bankens basisindtægter blev på 818 millioner kroner og er dermed seks procent lavere end i samme periode sidste år.

Faldet i indtægter skyldes, at kursreguleringerne faldt med 27 procent og endte på 119 millioner kroner.

De samlede omkostninger endte på 474 millioner kroner, hvilket er på niveau med 1. kvartal sidste år.

Omkostningsudviklingen var, lige som det var tilfældet i de foregående kvartaler, præget af investeringer på it-området.

Basisindtjeningen før nedskrivninger blev på 344 millioner kroner, hvilket er 55 millioner kroner eller 14 procent lavere end i 1. kvartal sidste år.

Periodens nedskrivninger på udlån var en nettoindtægt på 23 millioner kroner, hvilket er bedre end forventet ved årets begyndelse og skal ses i forhold til nedskrivninger på en millioner kroner i samme periode i fjor.

Bankens udlån er steget med fem procent.

- Det er vanskeligt at være andet end godt tilfreds med et resultat på 311 millioner kroner og en egenkapitalforrentning på 15 procent. En del af forklaringen på det gode resultat er selvfølgelig engangsindtægten fra BankInvest, men derudover glæder vi os over, at vores nettorenteindtægter ser ud til at have stabiliseret sig efter en længere periode med stort pres, siger administrerende direktør Lasse Nyby fra Spar Nord.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst