Færre ledige nordjyder
13.014 ledige i Nordjylland i juni. Det er 800 færre end for et år siden

Ledigheden fortsætter med at falde i Nordjylland
NORDJYLLAND:Der var 13.014 fuldtidsledige i Nordjylland i juni 2014, viser nye tal fra Beskæftigelsesregion Nordjylland.
I juni faldt antallet at ledige med 796 i forhold til juni 2013. Ledigheden faldt dermed med 5,8 procent på et år. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere steg med 1378 fra april 2013 til april 2014.
Færre ledige næsten overalt
Ledigheden faldt relativt mest på Læsø, hvor der var 34 procent færre ledige end i juni sidste år. I absolutte tal faldt antallet af ledige mest i Hjørring, hvor der nu er 218 færre fuldtidsledige. Til gengæld steg ledigheden i Aalborg med 4,1 procent, svarende til 227 fuldtidspersoner.
Ledighedsprocent på 4,8
Ledighedsprocenten i Nordjylland er på 4,8 og altså lidt lavere end i hele landet. I nogle a-kasser er ledigheden ekstraordinært lav. Det gælder f.eks. Danske Sundhedsorganisationer, 1,3, og El-faget, 1,6. Men også lærere, ledere og socialpædagoger har meget lav ledighed, oplyser beskæftigelsesregionen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.