Ældreforhold

Færre nattevagter bekymrer

Planer om at skære i nattevagterne på ældrecentre mødes med hård kritik

Teglgården i Als er et af de plejecentre, der kan miste en nattevagt. Arkivfoto
Teglgården i Als er et af de plejecentre, der kan miste en nattevagt. Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

MARIAGERFJORD: Planerne om at spare 4,5 millioner kroner på nattevagterne i Mariagerfjord Kommunes ældrepleje møder kritik og modstand i seniorrådet. Det skriver Nordjyske Stiftstidende torsdag.

- Det er en falliterklæring, at der skal spares sådan, det ikke længere er værdigt at være gammel i Mariagerfjord Kommune, mener formand for seniorrådet, Karl Christensen, Hadsund.
Han fastslår, at seniorrådet naturligvis ikke kan bakke op om forslaget, som sundheds- og omsorgsudvalget for nylig har behandlet som led i en procents-besparelser på Mariagerfjord Kommunes budget.
Karl Christensen har forstået spareplanen sådan, at eksempelvis plejecentret Bernadottegården i Hadsund, der har 48 beboere, fremover kun skal have en enkelt vagt på om natten.
- Hvis en nattevagt skal passe hele Bernadottegården, vil det skabe en utrolig utryg situation. Bernadottegården er i to etager, og hvad skal vagten gøre, hvis klokken ringer på førstesalen, mens der også er bud efter vagten i stuen, spørger Karl Christensen.

Ikke for meget flødeskum

Ældrechef i Mariagerfjord Kommune, Carsten Kaalbye, siger, at det jo ikke er, fordi der er for meget flødeskum på lagkagen, forvaltningen foreslår besparelser - det er man pålagt ovenfra.

- Forslaget er udtryk for, hvor vi mener, vi kan spare, og røre færrest mulige borgere, siger Carsten Kaalbye.
Kommunen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for ledelse og ansatte. Gruppen har frist til i dag til at aflevere forslag til, hvordan omlægninger af nattevagten kan gribes an.
- Spørgsmålet er, om vi ved at inddrage de kørende nattevagter i besparelserne kan kompensere for de ulemper, der vil være på plejecentrene, siger kommunens ældrechef Carsten Kaalbye.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden