Videregående uddannelse

Færre unge låner til studierne

Lånelysten blandt de danske studerende er faldet de seneste år

At de studerende er blevet mere tilbageholdende med at optage lån, betyder dog ikke, at deres samlede gæld til staten er blevet mindre.
At de studerende er blevet mere tilbageholdende med at optage lån, betyder dog ikke, at deres samlede gæld til staten er blevet mindre.

DANMARK: Skepsissen over for at tage SU-lån er særligt stor blandt studerende på de videregående uddannelser, hvor det i 2006 var knap 44 procent af dem, som fik SU og altså havde mulighed for at supplere med SU-lån, der tog lånet. 10 år senere - i 2016 - er det tal faldet til 34 procent. Det viser tal fra Uddannelsesministeriet.

Det skriver Politiken mandag.

At flere studerende tilsyneladende kan klare sig uden et SU-lån, skyldes ikke, at de har rigeligt med penge, fastslår forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Sana Mahin Doost.

- Vi kan jo nærmest ikke åbne en avis uden at få tudet ørerne fulde med, at der er en helt vildt stor akademisk arbejdsløshed, og det tror jeg helt klart planter en større tilbageholdenhed hos de studerende, siger Sana Mahin Doost til Politiken.

Antallet af unge, som arbejder ved side af studiet, har i en årrække ligget på seks ud af ti, viser tal fra Eurostat. Der findes ikke megen forskning om unges forhold til gæld, oplyser Center for Ungdomsforskning, men der er forskning, som bekræfter, at unge er blevet mere nervøse for, hvordan det skal gå dem på arbejdsmarkedet.

Til gengæld får en del af de unge en form for hjælp fra familie eller venner, 11 procent får et fast beløb månedligt, mens 36 procent får hjælp lejlighedsvis i løbet af året, viser en undersøgelse fra Danske Studerendes Fællesråd.

At de studerende er blevet mere tilbageholdende med at optage lån, betyder ikke, at deres samlede gæld til staten er blevet mindre. Alene siden 2011 er der kommet 100.000 flere SU-berettigede studerende til, og det betyder, at antallet af studerende, som tager lån, er rekordhøjt nemlig 150.000. Staten havde derfor sidste år samlet lånt 31 milliarder kroner ud i SU-lån mod blot 23 milliarder kroner i 2012.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden