Faglig visit i Meyers Madhus

Kaffe Fairs elever fik en øjenåbner

Der blev bagt brød i Meyers Madhus
Der blev bagt brød i Meyers Madhus

Kaffé Fair i Aalborg Øst har været på erfaringsudveksling hos Meyers Madhus på Nørrebro i København.

Aftalen kom i stand fordi Kaffé Fairs elever imponerede kokkene fra Meyers Madhus med deres indsats til den landsdækkende begivenhed ”Danmark spiser sammen” – mod ensomhed i Spritten 25. april.

Meyers Madhus tilberedte og serverede mad i samarbejde med eleverne.

Nu var det elevernes tur til at besøge Meyers og få en masse viden med hjem om, hvordan et stort, professionelt brand bager brød.

Og hvad har Kaffé Fair så fået ud af at besøge Meyers Madhus, kunne man spørge.

Faglig viden er et af de svar der ligger lige for.

- Vi har for eksempel lært at værdisætte, hvad det er for nogle ingredienser, vi bruger, og hvad der skal til for, at det bliver rigtig godt. Alle har arbejdet med deres egen dej og fik det hele igennem fingrene. Det fungerer rigtig godt for alle de grupper vi har med i dag, udnerstreger Lisbeth Pilgaard, pædagogisk vejleder i Kaffé Fair.

For eleverne var dagen en stor anerkendelse, og de 10 timer i lejet bus med afgang kl. 07.00 om morgenen var det hele værd for en oplevelse, som de vil huske længe.

- Jeg synes, vi har haft det helt perfekt alle os unge mennesker. Vi har lært en hel del, og vi har nydt det alle sammen. Vi har lært om, hvad de foretager sig i Meyers Madhus og fået noget med hjem, som vi måske selv kan føre ud i livet engang, siger Jesper Nilsson, der er elev hos Kaffé Fai.

Og han bliver suppleret af elev-kollegaen Kenneth Jensen:

- Selv om jeg har bagt brød i Kaffé Fair i nogle år har jeg lært en masse nye teknikker og fået inspiration til bagværket hjemme i caféen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden