Elling

Fakta i Elling er landets bedste

Fakta-butikken ved Bannerslund kåret som Danmarks bedste Fakta 2017

Salgsdirektør Henrik Knudsen, konstitueret souschef i Fakta Elling Rasmus Frandsen (med pokalen og gavecheck), butikschef Thomas Græsdal Larsen (med diplom) og salgschef Morten Philipsen. Privatfoto
Salgsdirektør Henrik Knudsen, konstitueret souschef i Fakta Elling Rasmus Frandsen (med pokalen og gavecheck), butikschef Thomas Græsdal Larsen (med diplom) og salgschef Morten Philipsen. Privatfoto

ELLING: Fakta-butikken på Grundtvigsvej i Elling kan nu kalde sig Danmarks bedste Fakta.

Den ærefulde titel blev uddelt torsdag i Fredericia Messecenter, hvor ledere og souschefer fra alle landets 400 Fakta-butikker var samlet.

- Vi vidste ikke noget på forhånd, så det var en stor overraskelse, siger Rasmus Frandsen, der er konstitueret souschef i den snart fem år gamle Fakta-butik, der ligger strategisk placeret ved rundkørselen ved Skagensvej.

- Vi er på fornavn med de fleste lokale kunder, og om sommeren kommer her også mange turister, siger Rasmus Frandsen, der har været med fra starten i april 2013, sammen med butikschef Thomas Græsdal Larsen og suschef Allan Kirshøj, der pt. har orlov.

Ifølge kædedirektør Stina Glavind fra Fakta vinder Fakta i Elling prisen, fordi butikken konstant har ligget helt i top i Coop’s kundetilfredshedsmålinger.

- De har et stabilt og dygtigt personale, der kender kunderne, medarbejderne er tilfredse og butikken er et godt eksempel på fremtidens hverdags lavprisvarehus, siger Stina Glavind.

Udover fem fastansatte beskæftiger Fakta-butikken 30 unge.

Udover hæderen får Fakta-butikken en gavecheck på 10.000 kroner til en personalefest.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden