Falsk hjemmehjælper stjal penge
79-årig kvinde fik stjålet 1600 kroner fra sin pung
HIRTSHALS: En 79-årig kvinde fik fredag middag besøg af en engelsktalende mand, som hun formodede var den kommunale hjemmehjælp, der skulle gøre rent.
Hun lukkede manden ind i sin lejlighed på Jørgen Fibigersgade, og først da han havde forladt stedet, opdagede hun, at der manglede 1600 kr. i hendes pung.
Manden beskrives som værende omkring 20 år, 170 cm. og med kort, mørkt hår. Han var iført blå cowboybukser og en blå trøje.